Kaptajnen

Konsul Brasch efterlod sig en datter, Karen Henriette, fra ægteskabet med Rasmine Jansen. Hustruen døde allerede i 1853, kun 27 år gammel. Karen Henriette var blevet gift med Frederik Ferdinand Tretow-Loof i 1870. Tretow-Loof var født i 1845 i Tirstrup sogn som søn af en forpagter eller bestyrer på Høgholm. Frederik tog lærereksamen fra et skolelærerseminarium i Lyngby sogn i 1864, hvorefter han kom til Hobro. Her var han i kort tid ansat ved det kommunale skolevæsen, senere oprettede han vistnok en privatskole i byen, som han drev i en kort periode. Lærergerningen har imidlertid ikke været et kald for ham, i al fald gik han ind i hæren. 1870 blev han sekondløjtnant ved 20. fodfolksbataillon i Århus og avancerede efterhånden til kaptajn og kompagnichef, efter at have taget eksamen ved officersskolen på Frederiksberg. Han var efter sigende en afholdt officer, i al fald mente Hobro Avis at vide, at mange af hans tidligere rekrutter stemte på ham for at glæde deres gamle kaptajn, da han senere blev Højres kandidat til landstinget i Mariagerkredsen.

Da svigerfaderen døde, tog han straks til Hobro for at overtage konsulens omfattende forretning, der jo bestod af brændevinsbrænderiet, landbruget og teglværket. Tretow-Loof tog sin afsked fra hæren 1886, og det siges, at da han blev tilbudt rang af oberst som afskedspatent, skal han have sagt, at han havde tjent sit land som kaptajn, “og derfor vil jeg også fremdeles kaldes Kaptajn”. Det gik som han ønskede, hans samtid omtalte ham som “Kaptajnen”, og de der endnu husker ham i Hobro, gør ligeså. Tretow-Loof var byens eneste militærperson, og da forsvarssagen var det brændende politiske spørgsmål i disse år, blev han snart en populær skikkelse i den konservativt sindede by. Han blev med akklamation valgt til formand for den konservative klub og enstemmigt valgt ind i byrådet januar 1886, hvor han sad i 12 år. Allerede inden han formelt blev medlem af byrådet arbejdede han energisk og utrætteligt for at få oprettet et kommunalt vandværk, og det lykkedes da også for ham at overvinde modstanden mod denne kommunale udgift. Vandværket blev anlagt efter hans anvisninger og senere blev han aktivt involveret i gasværkssagen i byen.

Tretow-Loof var høremand med liv og sjæl. Hans militære baggrund, stærke nationale sindelag og begejstrede patriotisme var baggrunden for at han fire gange (1898, 1901, 1906, 1909) stillede op som landstingskandidat i Mariagerkredsen, selv om han med dens solide venstreflertal ikke havde chance for at blive valgt.

Kaptajnen

Efter at have overtaget konsul Brasch’s forretninger, kastede han sig med vanlig dynamik over opgaven. De første år forbedrede han dampbrænderiet, der var blevet noget gammeldags, men han havde også overskud til at påtage sig andre opgaver. Således var han medvirkende til oprettelsen af cementfabrikken “Dania” i 1885 uden for Mariager, og han var også den første administrerende direktør for “Dania”, en stilling han imidlertid ikke beklædte i mange år.

Tretow-Loof var meget teknisk begavet, som vi kan se af hans interesse og aktive indsats i vandværkssagen. Det var også ham, der opfandt primusapparatet, der gik sin sejrsgang over hele verden omkring århundredskiftet. Typisk for ham solgte han opfindelsen for en slik, mens den, der udnyttede opfindelsen, blev en hovedrig mand.   Se primus på : www.spiritburner.com

v hans store varige interesse, og efterhånden skilte han sig af med de andre forretninger.

Taken from a history of Vindø Teglværk by Jan Rømsgaard, 1998