{"id":107,"date":"2019-05-13T18:10:23","date_gmt":"2019-05-13T17:10:23","guid":{"rendered":"http:\/\/montanahobro.dk\/?p=107"},"modified":"2019-05-13T18:10:23","modified_gmt":"2019-05-13T17:10:23","slug":"hans-henrik-lerfeldt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/montanahobro.dk\/?p=107","title":{"rendered":"Hans Henrik Lerfeldt"},"content":{"rendered":"\n

Jeg l\u00e6rte Hans Henrik at kende i 1961, da jeg begyndte at g\u00e5 til konfirmationsforberedelse i Hellig\u00e5ndskirken i K\u00f8benhavn. Pr\u00e6sten var Svend Lerfeldt, og han var farbror til Hans Henrik.<\/p>\n\n\n\n

     S\u00e5dan da, for Hans Henrik var ved f\u00f8dslen adopteret af Svend Lerfeldts bror Erik, som var sognepr\u00e6st i Hobro. Her havde den lille Hans Henrik voldt pr\u00e6stefamilien mange kvaler, og hans barndom var pr\u00e6get af ophold p\u00e5 forskellige b\u00f8rnehjem og institutioner.<\/p>\n\n\n\n

     I 1961 blev han s\u00e5 sendt til farbroderen i K\u00f8benhavn med h\u00e5bet om, at han kunne f\u00e5 skik p\u00e5 den m\u00e6rkelige dreng og i hvert fald f\u00e5 ham konfirmeret.<\/p>\n\n\n\n

     Alt dette vidste jeg jo ikke. Jeg syntes, Hans Henrik var en sjov fyr, m\u00e5ske nok lidt speciel, men jeg fandt ham ikke mere m\u00e6rkelig end s\u00e5 mange andre, jeg kendte. Vi lavede m\u00e5ske  nogle andre ting, end jeg gjorde med mine andre kammerater \u2013 gik i jazzklub, malede, spillede \u2013 men ogs\u00e5 det var naturligt; man havde forskellige aktiviteter med forskellige venner.<\/p>\n\n\n\n
Sjove danske konfirmander i Italien. Pigen i midten er den senere journalist  Eva Suszkiewicz.<\/em><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>\n\n\n\n

men det var det. Det var en leg, og en leg er kun sjov, hvis man tager den alvorligt, s\u00e5 ingen af os kunne finde p\u00e5 at grine eller bryde ud af rollen. Vi sluttede af <\/p>\n\n\n\n

med at sige \u201dlagkage\u201d til hinanden, og jeg gik tilbage til mit arbejde.<\/p>\n\n\n\n

     P\u00e5 en m\u00e5de var vores m\u00e5de at spille avanceret jazz p\u00e5 en lignende leg. For mig i hvert fald, men for Hans Henrik var interessen for jazzen <\/p>\n\n\n\n

en lidenskab, han bevarede hele livet.<\/p>\n\n\n\n

     Ved sin d\u00f8d ejede han 7000 LP-plader og tusindvis af b\u00e5ndoptagelser og fotos, og han udgav en komplet diskografi om Chet Baker, som han ogs\u00e5 blev personlig ven med. Det var nu nok mere heroinen end musikken, som bandt dem sammen.<\/p>\n\n\n\n

     Man kan m\u00e5ske sige, at han malede p\u00e5 samme m\u00e5de, som han spillede. Ganske vist med den v\u00e6sentlige forskel, at som maler l\u00e6rte han h\u00e5ndv\u00e6rket. Teknisk set blev han en eminent maler, hvad jeg ikke havde ventet, for det passer ikke med mit indtryk af ham fra ungdoms\u00e5rene. Han m\u00e5 have knoklet med den side af sagen.<\/p>\n\n\n\n

     Men hans anarkistiske tilgang til dansk kunst, hvor han fulgte sine egne regler og p\u00e5 \u00e9n gang var i centrum og helt isoleret, kan jeg genkende. Og hans bizarre motiver gav ham beundrere og rasende modstandere, og som s\u00e5dan var han vel en stor kunstner. I hvert fald en markant kunstner.<\/p>\n\n\n\n

     Men jeg ved nu ikke rigtig, hvad jeg mener om hans kunst. Utallige variationer over smukke kvinder med k\u00e6mpeinsekter, sadomasochistiske fantasier og regul\u00e6r pornografi har jeg sv\u00e6rt ved at se det alment menneskelige budskab i, hvad kunst vel b\u00f8r rumme. Jeg synes snarere, at hans v\u00e6rk er \u00e9n lang psykoanalyse, som mest fort\u00e6ller noget om ham selv og hans arbejde med de private d\u00e6moner, han k\u00e6mpede med.<\/p>\n\n\n\n

     Jeg kan ikke huske, hvorn\u00e5r jeg s\u00e5 Hans Henrik sidste gang, men det har v\u00e6ret senest i 1968, hvor jeg forlod K\u00f8benhavn, alts\u00e5 inden han slog igennem som maler. <\/p>\n\n\n\n

     Engang f\u00f8rst i 1980\u2019erne kom jeg g\u00e5ende forbi Galleri Asb\u00e6k og s\u00e5 ham st\u00e5 derinde. Jeg overvejede at g\u00e5 ind og hilse p\u00e5 ham, men gjorde det ikke. Jeg tror ikke, jeg havde lyst til at m\u00f8de min gamle ungdomskammerat som grotesk overv\u00e6gtig narkoman.<\/p>\n\n\n\n

     Da han i 1989 \u2013 43 \u00e5r gammel \u2013 blev fundet d\u00f8d i sin lejlighed, vejede han 275 kg., og ambulancefolkene opgav at f\u00e5 bugseret ham ned af trapperne. S\u00e5 de fik bygget en tr\u00e6kasse uden om liget og fik en kran til at l\u00f8fte den ud af vinduet og ned p\u00e5 en transportvogn p\u00e5 gaden.<\/p>\n\n\n\n

     Pressen var p\u00e5 pletten, og billedet af den enorme kasse, som hang i luften med den d\u00f8de kunstner i, var i alle aviserne. <\/p>\n\n\n\n

     Det er jo s\u00f8rgeligt ironisk, at folk som ellers aldrig havde h\u00f8rt om Hans Henrik Lerfeldt kan huske ham, n\u00e5r man n\u00e6vner denne historie. Det billede gjorde ham for alvor ber\u00f8mt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Taken from Gunnar Geertsens hjemmeside<\/a><\/em><\/strong> and shared, not for profit.<\/p>\n\n\n\n

Til forsiden<\/a><\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Hans Henrik Lerfeldt <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n
\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

     Efter konfirmationen var vi sammen p\u00e5 konfirmationsrejse i Italien. Det var almindeligt i 1960\u2019erne, at man i stedet for en stor fest tog p\u00e5 s\u00e5dan en tur. Rejsebureauer lavede disse f\u00e6rdigpakkede rejser, hvor 20-25 konfirmander drog af sted i en uge.<\/p>\n\n\n\n

     Traditionen er forsvundet, men det var ellers en god ide. P\u00e5 selve dagen holdt man en frokost for familien, og allerede sidst p\u00e5 eftermiddagen forlod konfirmanden festen og tog af sted. Jeg tror, oplevelsen var st\u00f8rre end moderne konfirmationer, som har f\u00e5et et absurd omfang i konkurrencen om at overg\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n

     Hans Henrik og jeg var alts\u00e5 p\u00e5 den tur i Italien, og i \u00e5rene derefter var vi meget sammen. <\/p>\n\n\n\n

     Vi malede bl. a., men jeg husker det ikke som noget, vi gik specielt meget op i. I b\u00f8gerne om Hans Henrik Lerfeldt st\u00e5r, at han \u201dbegyndte at male for alvor, da han var 12 \u00e5r gammel\u201d. Det er s\u00e5dan noget man siger bagefter, fordi han blev maler. Men han gik nu langt mere op i musik.<\/p>\n\n\n\n

     Men vi kom i en periode til nogle ugentlige aftener hos en maler ved navn Mogens Beck. Han boede i Snaregade ved Gammel Strand, og her m\u00f8dtes kunstnere af alle slags. Digtere, skuespillere, musikere og malere m\u00f8dtes og drak spandevis af te og l\u00e6ste op af deres v\u00e6rker eller sang en vise og diskuterede kunst.<\/p>\n\n\n\n

     Det er s\u00e5dan noget, man l\u00e6ser om fandtes i kunstnermilj\u00f8erne i 1800-tallet, men det foregik alts\u00e5 ogs\u00e5 i 1960\u2019erne. Hvordan Hans Henrik og jeg var havnet der, ved jeg ikke, for vi var meget unge <\/p>\n\n\n\n

og havde ellers ingen forbindelse med det milj\u00f8, men det var m\u00e5ske noget, farbror Lerfeldt havde organiseret. <\/p>\n\n\n\n

     Engang havde vi malt et par billeder og taget dem med til bed\u00f8mmelse, og det st\u00e5r knivskarpt i min erindring, <\/p>\n\n\n\n

fordi Mogens Becks reaktion var lammende for os.<\/p>\n\n\n\n

     Vores motiver var tilf\u00e6ldige. P\u00e5 spisebordet hjemme hos pastoren havde st\u00e5et en sk\u00e5l med tre bananer og en appelsin, og ved siden af l\u00e5 et postkort fra Bornholm med et billede af \u00d8sterlars Rundkirke. S\u00e5 Hans Henrik havde malt sk\u00e5len med frugterne, og jeg havde kastet mig over \u00d8sterlars Rundkirke.<\/p>\n\n\n\n

     Det var disse v\u00e6rker, vi pr\u00e6senterede for forsamlingen i Snaregade. Der blev stille, og folk samlede sig rundt om vores billeder. Mogens Beck kiggede l\u00e6nge p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

     \u201dJa\u201d, sagde han s\u00e5 og holdt en pause. \u201dDet er sv\u00e6rt at male\u201d.<\/p>\n\n\n\n

     Mere sagde han ikke. Ingen andre kommenterede vores store kunst men begyndte bare at genoptage deres samtaler.<\/p>\n\n\n\n

     Jeg ved ikke, hvad vi havde ventet. M\u00e5ske at disse etablerede kunstnere blev ellevilde af begejstring over vores talent, men Mogens Becks lakoniske ord og de andres tavshed var h\u00f8jst ydmygende.<\/p>\n\n\n\n

     Det var sikkert sundt. I dag vover ingen at v\u00e6re negativ over unges kreativitet men fort\u00e6ller dem, at de er geniale, hver gang de sl\u00e5r en prut. Og vi blev jo ikke sl\u00e5et ud eller bremset i vores udfoldelser; vi blev bare placeret der, hvor vi h\u00f8rte til. Det er sv\u00e6rt at male eller lave noget som helst andet. Der skal arbejdes.<\/p>\n\n\n\n

     Og som sagt var maleriet heller ikke noget, vi lagde specielle ambitioner i. Heller ikke Hans Henrik, der som bekendt ikke blev stoppet af denne f\u00f8rste professionelle kritik, selvom han f\u00f8rst nogle \u00e5r senere \u2013 da han igen var blevet anbragt p\u00e5 en institution \u2013 begyndte at \u201dmale for alvor\u201d.<\/p>\n\n\n\n

     Det var jazzen, der var hans store passion. B\u00e5de selve musikken og jazzens historie, og han fik mig med p\u00e5 begge dele. Vi l\u00e6ste om jazzens opst\u00e5en i 1920\u2019ernes New Orleans, vi h\u00f8rte ridsede indspilninger fra 1930\u2019erne, som Hans Henrik opsporede rundt omkring, vi gik i jazzklubber og til koncerter med verdensnavne som Thelonius Monk og Miles Davis, n\u00e5r de g\u00e6stede K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

     Og vi spillede. Vi havde det underligste tomandsband, hvor vi spillede moderne jazz med de nye Be-bob stjerner som Monk og Gillespie som forbilleder. <\/p>\n\n\n\n

     Faktisk kunne Hans Henrik overhovedet ikke spille, men det forhindrede ham ikke i at spille b\u00e5de klaver, bas og trompet. Det kunne jeg s\u00e5dan set heller ikke, men p\u00e5 trommer er det lettere at tilsl\u00f8re, hvis man overhovedet kan holde en rytme.<\/p>\n\n\n\n

     Musik var det ikke, men der var noget fascinerende ved den respektl\u00f8se m\u00e5de, han angreb instrumenterne p\u00e5. Uvidende og ligeglad med alle regler var han helt i sin egen verden, hvor alt er tilladt, og hvor det kun drejer sig om at f\u00e5 noget ud af kroppen.<\/p>\n\n\n\n

     Det minder om det, musikalske 5-\u00e5rige b\u00f8rn g\u00f8r ved et klaver. De trykker p\u00e5 nogle tangenter, og man kan h\u00f8re, at de faktisk udtrykker nogle f\u00f8lelser. Lyst, m\u00f8rkt, h\u00e5rdt, bl\u00f8dt, harmoni og disharmoni. Pludselig bliver det smukt, og man kan misunde dem evnen til at lege s\u00e5dan med musikken.<\/p>\n\n\n\n

     I 1960\u2019erne kunne man s\u00e5 kalde det moderne jazz, s\u00e5 var det avanceret og ligesom h\u00e6vet op over sm\u00e5lig vurdering af, om det var godt eller d\u00e5rligt spillet. Jeg syntes, det var sp\u00e6ndende og fortalte ikke Hans Henrik, at jeg h\u00f8rte Cliff Richard, n\u00e5r vi ikke var sammen.<\/p>\n\n\n\n

     Det var sj\u00e6ldent, nogen h\u00f8rte vores udfoldelser, men vi spillede engang til en skolefest p\u00e5 S\u00f8lvgade Skole, hvor Hans Henrik gik i et \u00e5rs tid. Det var jeg meget bet\u00e6nkelig ved, men jeg kan huske min undren over, at folk tilsyneladende var begejstrede. De m\u00e5 have ligget under for den der med, at det var avanceret og intellektuelt, s\u00e5 man var n\u00f8dt til at rose det.<\/p>\n\n\n\n

     Hans Henrik havde en kringlet form for humor, som gav os en s\u00e6rlig m\u00e5de at v\u00e6re sammen p\u00e5. Hvis det alts\u00e5 var humor; det var sv\u00e6rt at afg\u00f8re. Men vi gennemf\u00f8rte tit noget, som kan minde om vore dages rollespil. <\/p>\n\n\n\n

     Da jeg arbejdede hos W. \u00d8. Larsen, kunne han pludselig ringe mig op og uden indledning sige med dyb, dramatisk stemme:<\/p>\n\n\n\n

     – Gammel Strand, b\u00e6nken ved fiskerkonen kl. 13,19, BT under venstre arm, kodeord: lagkage.<\/p>\n\n\n\n

     S\u00e5 gik jeg ned til omtalte b\u00e6nk p\u00e5 slaget 13,19 og satte mig ved siden af Hans Henrik som sad der med BT under venstre arm. Vi kiggede ikke p\u00e5 hinanden men sad og stirrede ubev\u00e6gelige ud over vandet. Hvorefter jeg sagde \u201dlagkage\u201d og vi gennemf\u00f8rte en spiondialog i stil med:<\/p>\n\n\n\n

– Pakken bliver afleveret p\u00e5 torsdag.<\/p>\n\n\n\n

– Med kurrer?<\/p>\n\n\n\n

– Nej, st\u00f8vlemanden klarer det selv.<\/p>\n\n\n\n

– Er den pakket ind?<\/p>\n\n\n\n

– Ja, sl\u00f8jfen skal fjernes og smides ud.<\/p>\n\n\n\n

– Destrueres?<\/p>\n\n\n\n

– Ja, den skal ikke bruges mere.<\/p>\n\n\n\n

Og videre i den stil. Jeg kan godt se, at det p\u00e5 tryk ser meget s\u00e6rt ud, og jeg kan ikke forklare, hvorfor det var sjovt,
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg l\u00e6rte Hans Henrik at kende i 1961, da jeg begyndte at g\u00e5 til konfirmationsforberedelse i Hellig\u00e5ndskirken i K\u00f8benhavn. Pr\u00e6sten […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"categories":[3,5],"tags":[],"class_list":["post-107","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hans-henrik-lerfeldt","category-montana"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/107","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=107"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/107\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=107"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=107"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/montanahobro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=107"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}